Mindst 15 mennesker er blevet dræbt og 50 andre kvæstet ved en bombeeksplosion i dag ved den sydfilippinske by Davao. Eksplosionen fandt sted nær nogle fødevareboder og en passagerterminal nær Davao, der ligger 950 kilometer syd for hovedstaden Manila. Præsident: En 'forræderisk handling' Flippinernes præsident, Gloria Arroyo, fastslår, at det er terrorister, der er skyld i eksplosionen. Hun fordømmer attentatet som en 'forræderisk handling' og har beordret militær og politi til at iværksætte en massiv jagt på de skyldige. Islamister under mistanke, men afviser Eksplosionen er den anden inden for en måned i Davao. Den fjerde marts døde 23 og andre 150 blev såret, da en bombe sprang ved Davao internationale lufthavn. Regeringen mener, at det er Moro Islamiske Befrielsesfront (MILF), der er Filippinernes største separatistgruppe, der står bag bombeterroren i lufthavnen, men MILF har afvist at stå bag. Gruppen har i dag ligeledes afvist, at have noget med den seneste bombeaktion at gøre. Kæmper for selvstyre MILF har kæmpet i tre årtier for et separat muslimsk hjemland i den sydlige del af Filippinerne. Den muslimske gruppe har i den seneste tid forhandlet med regeringen for at stoppe de kampe, der har sat et kedeligt præg på Sydfilippinerne igennem længere tid. Det skriver BBC News.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























