Et selvmordsangreb er i morges blevet sat ind mod de amerikanske soldater i lufthavnen i Bagdad, siger en amerikansk militærkilde til det britiske nyhedsbureau Reuters. Kilden, en amerikansk sergent, kan ikke oplyse om evt. tab ved aktionen. Syv dræbt tidligere I går advarede den irakiske informationsminister om ikke-konventionelle angreb mod tropperne i lufthavnen. Tidligere har to selvmordsangreb andre steder i Irak dræbt i alt syv amerikanske soldater. Det seneste angreb fandt sted ved et checkpoint natten til fredag nordvest for Bagdad, hvor tre soldater blev dræbt, mens to kvinder i den bil, der sprang i luften, ligeledes mistede livet.
Selvmordsangreb mod amerikanske tropper i lufthavn
Lyt til artiklen