USA: Irakisk militær i opløsning

Røgskyerne stiger lørdag aften fortsat flere steder i Bagdad. - Foto:AP
Røgskyerne stiger lørdag aften fortsat flere steder i Bagdad. - Foto:AP
Lyt til artiklen

Den øverstkommanderende for det USA-ledede luftangreb mod Irak erklærede lørdag, at Iraks forsvar ikke længere kan agere som en styrke, der er i stand til at indsætte korps eller styrker i divisionsstørrelse mod den amerikanskledede koalition. »Det irakiske militær eksisterer ikke rigtig længere som et organiseret forsvar i store kampformationer«, sagde generalløjtnant T. Michael Moseley i et telefonpressemøde med Pentagon-journalister. Det store spørgsmål er dog, om irakerne har et sidste kort i ærmet, når det kommer til forsvaret af de centrale dele af hovedstaden. Ud og ind af Bagdad Samtidig sagde en amerikansk talsmand, generalmajor Victor Renuart, at indrykningen i den irakiske hovedstad viser, at »koalitionens styrker kan bevæge sig ind og ud af Bagdad, når og hvor vi vælger«. »Dette (fremstødet) er en klar understregning af, at koalitionens styrker har mulighed for at gå ind i Bagdad, når det passer dem. Denne slags aktioner vil fortsætte«, fastslår generalmajor Renuart. Angreb på kaserne Ifølge Reuters rykkede en amerikansk kolonne af 25 tunge Abrams kampvogne og 12 mindre Bradley pansrede køretøjer ind ad hovedvejen fra sydvest gennem forstaden Dawra, angreb en kaserne, hvor den specielle republikanergarde har holdt til, og beskød også Abbasidpaladset i den sydlige del af byen. Efter omkring tre timers kamp med irakiske styrker, kørte den amerikanske kolonne vest over ud til lufthavnen. Irak afviser Iraks informationsminister, Mohammed Saeed Shahaf, erklærede, at den internationale lufthavn var blevet generobret efter hårde kampe. Han afviste igen og igen, senest i et interview med tv-stationen al-Jazeera, at der havde været amerikanske tropper inde i Bagdad. Erklæring fra Saddam Hussein Han havde tidligere oplæst nok en opfordring fra Saddam Hussein til befolkningen og til militæret om at optrappe deres kamp mod de »kriminelle« invasionsstyrker. Kampe omkring Karbala i syd og Mosul i nord I resten af landet er der fortsat kampe omkring Karbala i syd og Kirkuk og Mosul i nord. Briterne er fortsat i gang med langsomt at få kontrol over Basra, millionbyen længst mod syd. Bud efter 'Kemiske Ali' Her var der i går et koncentreret forsøg på at ramme 'Kemiske Ali', Saddam Husseins fætter Ali Hassan al-Majeed, der menes at stå i spidsen for byens forsvar. Tabstal stiger - også de civile Som kampene bliver mere og mere intense, stiger også tabene. Amerikanerne mener, at mindst 1.000 irakiske soldater er blevet dræbt i kampene om lufthavnen. De civile tab vokser også. Røde Kors anslår, at op mod 300 hver dag bliver bragt ind til hospitalerne, og op mod 100 kræver indlæggelse og langvarig behandling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her