Annan: FN skal spille en rolle i Irak

Kun FN's deltagelse i genopbygningen af det krigshærgede Irak kan give et nyt styre i Bagdad international anerkendelse og legitimitet. FN har ekspertisen, når det gælder om at stable en demokratisk regering på benene efter en blodig konflikt. Det fastslog FN's generalsekretær Kofi Annan mandag, da han mødtes med Sikkerhedsrådet i et lukket møde for at diskutere Iraks fremtid, når den irakiske diktator Saddam Hussein er fjernet fra magten, og krigen er afsluttet. FN har erfaringen »Jeg forventer, at FN kommer til at spille en vigtig rolle (når det gælder Iraks genopbygning, red.), og FN har erfaringen på dette område. Der er mange felter, hvor FN kan spille en rolle, men først og fremmest giver FN's engagement legitimitet, og det er nødvendigt for landet, regionen og folk rundt omkring i verden«, sagde Annan, inden han satte sig om det hesteskoformede bord sammen med Sikkerhedsrådets 15 medlemmer. Annan forventer ikke, at FN vil komme til at spille samme rolle som i Østtimor og Kosova, hvor der ikke var nogen politisk infrastruktur, og FN derfor måtte lede en civil overgangsadministration. I Irak er der allerede »uddannet personel, og der er en forholdsvis effektiv embedsstand«, sagde Annan. Verdensorganisationen har især erfaring, når det gælder genopbygning, politisk overgangsstyre, indførelsen af en retsstat og humanitær bistand, understregede Annan. Specialrådgiver for Irak Der er mange felter, hvor FN kan spille en rolle, men først og fremmest giver FN's engagement legitimitet, og det er nødvendigt for landet, regionen og folk rundt omkring i verden« Generalsekretæren meddelte også, at han vil udnævne en specialrådgiver for Irak. Valget er faldet på pakistaneren Rafeeuddin Ahmed, som er tidligere administrator for FN's Udviklingsprogram. Ahmed har allerede rådgivet Annan i adskillige måneder om et post-krigs-Irak. Pakistaneren leder for tiden FN's turistorganisation. Tanker og fremtiden »Hans rolle bliver... at tænke over fremtiden, at tænke over, hvad der sandsynligvis vil ske, og hvilken rolle FN kan komme til at spille«, sagde generalsekretæren. Forhandlingerne i Sikkerhedsrådet i går fokuserede især på krigsudviklingen i Irak og mulige scenarier efter krigen, uanset hvordan den måtte ende. Et stort flertal af FN's 191 medlemsstater har efter samtaler i sidste uge med Annan givet udtryk for, at de ønsker en rolle for FN efter Irakkrigen. Det gælder også USA's allierede i krigen Storbritannien, Australien og Danmark. USA's nærmeste krigsallierede Storbritannien er en ivrig fortaler for FN's deltagelse. Fremtrædende medlemmer af den amerikanske regering er imidlertid vrede over, at Sikkerhedsrådet ikke ville støtte USA's krig mod Irak. Minimal rolle til FN De neokonservative, som har stor indflydelse på præsident George W. Bush og hans regering, ønsker en så minimal rolle i Irak for FN som mulig. De giver Annan og FN skylden for, at opgøret med Irak fik lov til at trække ud i 12 år. FN skal derfor nøjes med at tage sig af humanitære spørgsmål. Amerikanerne forventer at sætte sig på styret i Irak i mindst et halvt år. Irakiske eksilpolitikere sagde i går til tv-stationen CNN, at der godt kan gå to år, inden irakerne har en ny forfatning på plads og er parate til at holde demokratiske valg. Bush i Nordirland Den amerikanske præsident, George Bush, ankom mandag aften til Belfast i Nordirland, hvor han skal mødes med den britiske premierminister, Tony Blair. Med sig til Belfast havde Bush bl.a. udenrigsminister Colin Powell. De to ledere skal bl.a. drøfte en eventuel rolle for FN i Irak, når krigen er forbi, ligesom det ventes, at de skal drøfte konflikten mellem israelere og palæstinensere. Bush nedtoner uenighed Tirsdag mødes præsidenten med nordirske ledere og Irlands premierminister, Bertie Ahern. Det er tredje gang i løbet af en måned, at Bush og Blair mødes. Efter ankomsten sagde Powell, at krigen i Irak går »ekstremt godt«, og at USA i løbet af denne uge vil sende et hold til Irak for at undersøge, hvad der er behov for i forbindelse med etablering af en midlertidig irakisk myndighed efter krigen. Han tilføjede, at topmødet mellem Bush og Blair ville reflektere, at »den fjendtlige fase nærmer sig sin afslutning, og at det er tid for os alle at tale om tiden efter den fjendtlige fase«. Han nedtonede samtidig den transatlantiske uenighed, der er om en rolle for FN i Irak efter krigen.