USA truer Syrien med sanktioner

Lyt til artiklen

USA overvejer økonomiske og diplomatiske sanktioner mod Syrien som følge af landets påståede støtte til medlemmer af Saddam Husseins tidligere styre i Irak, oplyser den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell. »Vi vil undersøge mulige skridt af diplomatisk, økonomisk og anden karakter hen ad vejen«, siger Powell til journalister i det amerikanske udenrigsministerium ifølge Ritzau. »Vi er i kontakt med de syriske myndigheder (...) og vil gøre dem bekendt med vore bekymringer, ligesom vi vil se, hvordan tingene udvikler sig, tilføjer USAs udenrigsminister. Rumsfeld: Syrien bag våbenforsøg Samtidig lægger den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, yderligere pres på Syrien ved at hævde at landet inden for de seneste 15 måneder har foretaget forsøg med kemiske våben. »Vi har set test med kemiske våben i Syrien indenfor de seneste 12 til 15 måneder«, siger den amerikanske forsvarsminister til Reuters uden dog at komme med mere konkrete detaljer. Samtidig slår Donald Rumsfeld fast, at Syrien har tilladt bevæbnede folk at trænge ind over grænsen til Irak for at beskyde koalitionsstyrkerne. Syrien, der har været modstander af krigen mod Irak, benægter alle anklager fra USA.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her