Golfstater advarer USA mod Syrienkritik

Lyt til artiklen

Seks pro-vestlige golfstater advarer nu USA mod at fortsætte den hårde kritik af Syrien. Det oplyser den britiske tv-station BBC. Kontrol over halvdelen af verdens olie De seks stater, Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien og De Forenede arabiske emirater, samarbejder i Golfstaternes Samarbejdsråd, og de har kontrol over næsten halvdelen af de kendte oliereserver på jorden. De seks lande opfordrer også USA til hurtigst muligt at indsættte en overgangsregering i Irak. Amerikanske politikere med forsvarsminister Donald Rumsfeld i spidsen har anklaget Syrien for at skjule medlemmer af Saddam Husseins regime, at fremstille kemiske våben og støtte international terrorisme. Skjuler efterretningsleder Tirsdag beskyldte amerikanske kilder Syrien for at skjule den irakiske efterretnngsleder Farouk Hijazi. Hijazi var leder af den irakiske efterretningstjeneste i begyndelsen af 1990'erne, hvor efterretningstjenesten planlagde et attentat på den daværende amerikanske præsident George Bush senior. Syrien er blevet truet med økonomiske sanktioner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her