Israels hær har afspærret palæstinensiske områder på baggrund af frygt for angreb under de kommende helligdage. »Palæstinensere på Vestbredden og i Gazastriben vil ikke få tilladelse til at rejse ind i Israel, efter at der er kommet advarsler om angreb«, forklarer en militær talsmand ifølge Ritzau. Afspærringen af de palæstinensiske områder vil være i kraft i hvert fald indtil søndag. På samme tid oplyser palæstinensiske og israelske kilder, at israelsk militær skød og dræbte en palæstinensisk aktivist fra Hamas-bevægelsen tæt på byen Hebron på Vestbredden. Tirsdag døde seks mennesker i sammenstød mellem israelere og palestinænsere. Blandt andet angreb to palestinænsere en terminal ved Gaza og dræbte to israelske arbejdere, inden de selv blev skudt.
Israel afspærrer palæstinensiske områder
Lyt til artiklen