Olien fra 'Prestige' truer den spanske kyst

'Prestige' som den så ud kort før den sank. - Foto: AP
'Prestige' som den så ud kort før den sank. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Olien i tankskibet 'Prestige' truer stadig den spanske kyst. Fem måneder efter miljøkatastrofen i Galicien ser den spanske regering endelig ud til at have fundet en måde at fjerne de tusinder af ton olie, der befinder sig i det sunkne tankskib 'Prestige' på bunden af Atlanterhavet. Ny Ballonmetode Metoden består i at fylde de ca. 37.000 ton olie, der skønnes at være tilbage i skroget, over på en slags ballontanke. En tank skal monteres på skroget, og når olien flyder ind i ballontanken, udvider den sig som en harmonika, til den til sidst tager form af en 15 meter høj cylinder. Når tanken er fyldt, stiger den op til overfladen, hvorfra den transporteres ind til et raffinaderi. Det spanske olieselskab Repsol, der sammen med fem andre internationale olieselskaber har udtænkt løsningen, erkender, at metoden er usikker. På grund af de lave temperaturer på havets bund har olien muligvis klumpet sig så meget, at den ikke ved egen kraft er i stand til at flyde ind i tankene. Vil dække skrog med titanium Hvis metoden svigter, foreslår Repsol at dække skroget med en rustfri kappe af aluminium eller titanium eller at suge olien op ved hjælp af en borerig. Disse løsninger er dog dyrere. Repsol forventer at gå i gang med arbejdet til juli. Og det haster med at finde en endelig løsning. Olien bliver ved med at sive ud gennem små sprækker i skroget. For nylig konstaterede overvågningsfly en ti km lang og 300 meter bred plet på havoverfladen. Pletten befinder sig i øjeblikket godt 100 km fra kysten. Men den spanske regering afviser, at der skulle være fare for en ny miljøkatastrofe som den, der ramte kysten, da 'Prestige' spyttede 40.000 ton olie ud, inden det sank 19. november i fjor.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her