Mistænkt serbisk krigsforbryder overgiver sig

Lyt til artiklen

Miroslav Radic, en serber mistænkt for drab på 200 civile i Kroatien i 1991, har overgivet sig til myndighederne i Beograd, skriver nyhedsbureauet Beta mandag. Ifølge bureauets kilder i regeringen er Radic blevet stillet for en undersøgelsesdommer i Beograd. Vukovar-massakre Den internationale krigsforbryderdomstol i Haag har sigtet tre tidligere officerer i den jugoslaviske hær, heriblandt Radic, for drabene på de mange civile i byen Vukovar i det østlige Kroatien i november 1991. De civile blev hentet ud fra byens hospital og banket ihjel eller skudt, da byen faldt til de serbiske styrker. Én fortsat på fri fod En af de andre officerer, Mrksic, overgav sig sidste år til domstolen i Haag, mens den tredje officer stadig er på fri fod.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her