Quiz-skandale som film

Lyt til artiklen

Historien om Charles Ingram, der næsten fik narret en million pund fra den engelske udgave af "Hvem vil være millionær" bliver nu filmatiseret. Ved hjælp af sin hostende kone på tilskuerpladserne lykkedes det parret at svare på samtlige spørgsmål og blive millionærer. Men lykken varede kort, da det ved redigeringen af programmet blev opdaget, at parret havde snydt. Klip fra udsendelsen I aftes viste den engelske tv-kanal ITV1 et dokumentarprogram om udsendelsen, der aldrig er blevet vist. Omkring 15 millioner mennesker så med, og for første gang blev der vist klip fra den omtalte udsendelse. Efter dokumentaren sagde quiz-producerne, at flere filmselskaber har vist interesse for at købe historien og filmatisere den. Nægter at have snydt I morges var Charles Ingram gæst i BBC og benægtede, at han skulle have snydt sammen med sin kone. »Det, som seerne så i aftes, var en af de største tv fremstillede fupnumre«, sagde Ingram om dokumentarprogrammet. Samtidig langer han ud efter folkene bag programmet og beskylder dem for at være grådige ved at tjene penge på skandalen. Kæmpegæld Ægteparret er blevet dømt for deres snyderi, og fik betingede fængselsstraffe på 18 måneder. Ud over at betale bøder på 170.000 kroner skal de også dække sagsomkostninger på 100.000 kroner. Charles Ingram afslørede i BBC, at de i forvejen gældsplagede quizdeltagere nu skylder 460.000 pund efter retssagen. Mere end 4,6 millioner kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her