Chefen for FN's våbeninspektører i Irak, Hans Blix, siger i et interview med BBC, at han er foruroliget over, at den britiske og den amerikanske regering grundlagde sin krigsindsats i Irak på tvivlsomme efterretninger og beviser. »Vi har hørt om den påståede kontrakt mellem Irak og Niger, der drejede sig om import af omkring 500 ton uran«, siger Blix til BBC i et program, der vil blive vist på lørdag. Da IAEA (FN's Atomenergiagentur) fik fat i kontrakten, havde det ikke større besvær med at finde ud af, at den var uægte, rent ud forfalsket. Jeg mener, at det er meget, meget foruroligende. Hvem forfalskede den? Og er det ikke foruroligende, at efterretningstjenesterne, der skulle have alle de tekniske midler til deres rådighed, ikke opdagede, at dette var en forfalskning? Ved ikke, hvem der forfalskede kontrakten På spørgsmålet, om han anklager den amerikanske og den britiske efterretningstjeneste for at have forfalsket dokumentet«, siger Blix, at han ikke vil gå "så langt". »De må have fået den falske kontrakt et sted fra. CIA siger, at det fik den fra Storbritannien. Jeg vil bestemt ikke antyde, at den britiske efterretningstjeneste har fabrikeret den«, siger Blix. Hans Blix, der blev kritiseret af USA for ikke at kunne finde det »afgørende bevis« eller den 'rygende pistol', for at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, anklager også USA for at miskreditere hans hold af våbeninspektører. Indtil videre har de amerikanske og britiske styrker ikke været i stand til at fremvise eksempler på atom, kemiske eller biologiske våben siden krigen begyndte den 20. marts. Blix tilbyder at rejse til Irak Hans Blix skal i dag drøfte mulighederne for at sende inspektører til Irak med FNs Sikkerhedsråd. Han har selv tilbudt at rejse til Irak med en gruppe af våbeninspektører for at deltage i arbejdet med at lede efter kemiske og biologiske våben. USA er ikke begejstret for at få Hans Blix tilbage til Irak, og ønsker i stedet at sende tidligere inspektører fra Storbritannien, USA og Australien til Irak for at deltage i eftersøgningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























