Cypriotisk grænse åben

Lyt til artiklen

Cyprioterne kan i dag for første gang siden 1974 kan krydse grænsen mellem den tyrkiske norddel af øen og den græske del mod syd. Den tyrkisk-cypriotiske regering har tilladt endagsbesøg. Den tyrkisk-cypriotiske leder Rauf Denktash tillod tirsdag, at kontrolposter på den såkaldte grønne linje blev åbnet for en-dagsbesøg. Det sker i håbet om at øge tilliden mellem de to sider efter sammenbruddet i FN-forhandlingerne i marts, ledet af Kofi Annan. Det skriver det britiske nyhedsbureau Reuters. Tom gestus Men den græske befolkning på Cypern er ikke imponeret over Denktash beslutning, som de er en tom gestus, snarere et reelt skridt frem mod fred. Midt på eftermiddagen var op mod 400 tyrkisk-cyprioter taget over i den sydlige, græske del, mens yderligere 200-300 tålmodigt ventede på at få godkendt deres dokumenter ved en græsk-cypriotisk kontrolpost ved det forfaldne Ledra Palace Hotel. Der var et noget mindre antal græsk-cyprioter på vej i nordlig retning til etnisk tyrkisk område. Foreløbig 140 har krydset skillelinjen fra syd til nord. Den græsk-cypriotiske regeringstalsmand, Kypros Khrysostomides, siger, at proceduren forsinkes, fordi flere tyrkisk-cyprioter ikke er i besiddelse af id-kort eller dokumenter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her