Ikke humanitær katastrofe i Irak

Der er ikke tale om en humanitær katastrofe i Irak. Det fastslår den internationale præsident for den humanitære hjælpeorganisation Læger uden Grænser (MSF), Morten Rostrup. »Vi havde forventet en stor sundhedsmæssig krise i Irak, men blev overraskede. Der er problemer, men de er slet ikke så alvorlige, som de bliver fremstillet«, siger norske Morten Rostrup, der netop er vendt hjem fra Bagdad efter at have fungeret fem uger som operationslæge i den irakiske hovedstad. »Ikke katastrofal situation« Morten Rostrup, der kom hjem mandag aften, er temmelig overrasket over den måde, Irak bliver beskrevet på i de vestlige medier. »I Bagdad er der specifikke medicinske behov, mangel på organisation og stort behov for genopbygning. Men vi har ikke fundet så store behov, at vi vil gå i gang med medicinsk aktion. Der er ingen epidemier, og kun få sygehuse mangler medicin og udstyr«, siger Morten Rostrup, der kalder situationen kritisk, ikke katastrofal. Red Barnet, der er en af de danske nødhjælpsorganisationer, der støtter Irak, har svært ved at genkende Morten Rostrups udmeldinger. »Det lyder meget positivt, må man sige. Red Barnet ikke har haft folk i Bagdad, men vores samarbejdspartnere i Nord- og Sydirak kommer bestemt ikke med opmuntrende meldinger. De kommer frem til folk i yderste armod, og der er mangel på mad, medicin og vand«, siger informationschef Vibeke Vinther. Overdrevet sitiuation Dansk Røde Kors mener, at det livstruende ved situationen i Irak er overdrevet: »Alt for mange nødhjælpsorganisationer har brugt ordet 'katastrofe' om situationen i Irak. Røde Kors' koordinatorer af indsatsen i Irak har i dag vedtaget, at vi ikke sender hospitaler derned, men kun det udstyr, der mangler. For situationen er ikke så livstruende, som mange måske har et indtryk af«, siger Anders Ladekarl, der er international chef i Dansk Røde Kors. Men de mere end 44 millioner kroner, der blev samlet ind ved tv-showet Hjælp Krigens Ofre for godt tre uger siden, er der stadig brug for. Det er Røde Kors og Red Barnet enige om. »44 millioner kroner er bestemt ikke for meget. Landet har haft brug for humanitær bistand i de seneste årtier og behovet er endnu større nu, hvor store dele af Irak skal genopbygges fra bunden. For eksempel bruger Røde Kors millioner på hospitalsudstyr, så de mange penge, indsamlingen gav, er der i allerhøjeste grad brug for«, fastslår Anders Ladekarl. Glemmer resten af verden Morten Rostrup understreger, at han mener, at det er frustrerende at se, hvordan situationen i Irak bliver fremstillet, for »samtidig har man fuldstændig glemt de områder i verden, der er præget af reelle humanitære kriser«. FN's Børnefond, Unicef, der er impliceret i genopbygningen af Irak, melder forsigtigt om bedringer i landets humanitære situation. Unicefs talsmand, Geoffrey Keele, sagde onsdag, at »vore folk i Irak fortæller os, at vilkårene for sundhedssektoren og andre vitale offentlige sektorer er ikke længere i forværring, og situationen begynder at stabilisere sig. Men tingene har stabiliseret sig på et meget lavt niveau, og den mest sårbare del af det irakiske samfund - børnene - er stadig i stor fare«.