FN forlænger olie-for-mad til Irak

Lyt til artiklen

FNs Sikkerhedsråd har enstemmigt forlænget Iraks olie-for-mad-program til 3. juni. Programmet er forbundet med FNs sanktioner, som blev indført i 1996 - fem år efter Golfkrigen. For overskuddet på den olie, Irak eksporterede, kunne landet købe mad og andre fornødenheder under FNs overvågning. 60 procent af Iraks befolkning på 26 millioner er afhængig af den hjælp. Irak har dog ikke solgt nogen olie, siden den amerikansk-ledede krig begyndte, idet der ikke har været nogen irakisk regering til at underskrive kontrakter. FN har heller ikke kunnet levere fødevarer og andet i større omfang, siden bombardementerne over Irak begyndte. Olie- og gasproduktion genstartet Den amerikanskledede koalitionsstyrke har i dag genstartet olie- og gasproduktionen i Irak. Det skete på anlæg i den sydlige og nordlige del af landet, siger den amerikanske leder af den irakiske genopbygning, Jay Garner. »Olien flyder igen i den sydlige del af landet. Vi pumper cirka 175.000 tønder dagligt til et raffinaderi i Basra«, siger Garner. Han understreger, at produktionen udelukkende går til det irakiske marked for at dække landets egne behov.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her