Flere nye SARS-dødsfald i Sydøstasien

Lyt til artiklen

Luftvejssygdommen SARS har krævet 12 nye dødsfald i Hongkong, siger landets regering i dag. Og i Kina er ni døde af den mystiske lungesygdom. 161 nye tilfælde i Kina Dødsfaldene bringer det samlede antal ofre op på 126 i Kina og 133 i Hongkong. I Kina er der registreret 161 nye tilfælde af smittede, mens antallet af nye smittede i Hongkong er 16, heriblandt to sundhedsarbejdere. I alt er der registreret 2.914 SARS-smittede i Kina, og der er yderligere 1.921 mulige tilfælde, som endnu ikke er bekræftet. Overvægt af ofre med kroniske lidelser I Hongkong er der nu registreret i alt 1.543 tilfælde af sygdommen. De nye ofre i Hongkong var mellem 45 og 91 år gamle, og otte af de 12 har haft kroniske sygdomme i deres liv. Første dødsoffer i Taiwan Taiwans sundhedsministerium oplyser søndag, at en 56-årig mand er død af det akutte luftvejssyndrom SARS. Det er det første kendte SARS-offer på øen. Formåede ikke at inddæmme sygdommen Nyheden er et slag mod Taiwans regerings bestræbelser på at inddæmme spredningen af sygdommen, efter at en række personer blev konstateret smittet på et sygehus i sidste uge. Der er 55 formodede SARS-tilfælde på øen, mens andre 72 er til observation for sygdommen. Smittet af sin bror Den 56-årige mand blev smittet af sin bror, som bor i Hong Kong. Mindst 320 personer fra det beboelseskvarter i Hong Kong, hvor broderen bor, er smittet med SARS. De taiwanesiske myndigheder har nu besluttet, at alle besøgende fra Kina, Hongkong, Singapore og Canada, som er de hårdest ramte områder, skal afvises ved grænsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her