Beijing lukker offentlige steder

Lyt til artiklen

I Beijing tager myndighederne nye midler i brug i kampen mod SARS. Barer, diskoteker, internetcafeer og andre steder, hvor folk mødes offentligt, er nu lukkede. Lukningen af underholdningssteder er, ifølge kinesiske embedsmænd, nødvendig for at bekæmpe sygdommen, skriver den britiske avis The Guardian mandag. Det sker, mens antallet af smittede med den frygtede lungesygdom fortsat stiger. Søndag var der rapporteret 1.114 smittede og 56 døde. I en nordlig forstad i Beijing arbejder kinesiske arbejdere på at færdiggøre en lejr til SARS-smittede. Lejren skal have plads til 1000 smittede. Taiwan også SARS har også ramt Taiwan, hvor den første patient døde søndag. I et forsøg at på standse smittespredningen har man forbudt indrejse fra Kina, Hong Kong, Singapore og Canada. »Kampen mod SARS er som at udkæmpe en krig«, siger Taiwans premierminister Yu Shyi-kun: »Vi står overfor en usynlig fjende«. På et hospital i Taiwan begik en mand, ifølge the Guardian, selvmord ved at hænge sig, da han fik at vide, at hans familie sandsynligvis havde SARS.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her