Succesfuld operation for Ali

Lyt til artiklen

Den 12-årige irakiske dreng, Ali Ismail Abbas, har gennemgået en vellykket operation, hvor han har fået transplanteret hud fra sin ryg. Ali mistede begge sine arme og sin familie under koalitionens bombardementer af Bagdad. For to uger siden blev han fløjet til Kuwait fra Irak for at blive behandlet, efter han intrængende bad verden om hjælp i tv og blev symbolet på den irakiske befolknings lidelser. De irakiske læger, der behandlede drengen og amputerede begge hans arme, forudsagde, at han ville dø af blodforgiftning. Operation bedre end forventet »Vi har dækket 80 procent af hans forbrændinger på brystet og underlivet med hud fra hans ryg«, siger den kuwaitiske plastikkirurg, Imad Najad til BBC. Operationen gik bedre end forventet, og en talsmand fra sundhedsministeriet siger, at drengen smilede og kommunikerede fint efter operationen. Ali har brug for flere hudtransplantationer om to uger, og samtidig fortsætter personalet på hospitalet med at lede efter de bedste kunstige lemmer, så drengen kan få et så normalt liv som muligt. Den Kuwaitiske regering, der frivilligt tog imod Ali, har modtaget adskillige henvendelser fra folk, der vil betale for drengens behandlinger og proteser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her