Meget tyder på, at den værste SARS-epidemi er overstået i mange lande. Det siger en højtstående leder i verdenssundhedsorgansationen WHO. Lande som Canada, Vietnam, Singapore og Hong Kong er ved at få kontrol med sygdommen, mens den stadig spreder sig i Kina. »På baggrund af de informationer vi har fået fra sundhedsmyndighederne, tror vi, at udbruddet har nået sit højeste i disse områder«, siger Dr. David Heymann, der er den øverste chef for WHOs håndtering af smitsomme sygdomme. Succes i Vietnam WHO har på baggrund af de seneste oplysninger taget Vietnam af listen over lande, hvor der er risiko for at blive smittet. »WHO lykønsker Vietnam med at blive det første land i verden, der har bremset SARS. Succesen skyldes en række faktorer, men det vigtigste er, at landet har været i stand til at handle hurtigt og samtidig har myndighederne været åbene«, siger Pascale Brudon, der er talsmand WHO, til CNN. Hastemøde i Bangkok Vietnam var et af de første lande, hvor SARS blev diagnosticeret. Men der er ikke konstateret nye sygsomstilfælde i de seneste tre uger. 63 tilfælde af SARS er hidtil konstateret i Vietnam. Fem personer er døde. For at få bugt med sygdommen mødes asiatiske ledere i morgen i Bangkok for at koordinere en fælles indsats. Verden over er 331 personer omkommet, siden lungesygdommen blev konstateret første gang for godt fem måneder siden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























