USA advarede mandag om, at Iran måske er en endnu større trussel, hvad angår spredningen af atomvåben, end Nordkorea. Advarslen blev fremsat under våbenkontroldrøftelser i Genève. »Trods løfter om gennemsigtighed og fredelige hensigter følger Iran samme sti bestående af benægtelser og snyd, som svækkede de internationale inspektioner i Nordkorea og Irak«, sagde John Wolf, amerikansk viceudenrigsminister med ansvar for ikkespredning af atomvåben. Wolf kritiserede kortvarigt Nordkorea, men fokuserede stærkt på Iran og beskyldningerne om hemmelige iranske forsøg på at udvikle atomvåben. »Iran udgør den måske mest dybtgående udfordring nogensinde, som ikkespredningsbestræbelserne har stået over for«, sagde John Wolf på mødet, hvor deltagerne forbereder en gennemgang i 2005 af traktaten om kontrol med atomvåben. Den amerikanske minister gentog amerikanske beskyldninger om, at Iran angivelig bruger udvikling af atomkraft som dække til et våbenprogram, der er i strid med traktaten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























