De kinesiske myndigheder oplyser i dag, at yderligere ni personer er døde af lungelidelsen SARS, og at 202 personer er blevet føjet til listen over smittede. Dermed har SARS krævet 148 menneskeliv i Kina, mens mere end 3.300 er smittet. Syv nye dødsfald i Beijing Syv af de ni nye dødsfald er sket i Beijing, som for tiden er verdens mest udsatte SARS-sted. 152 af de godt 200 nye SARS-tilfælde befinder sig i den kinesiske hovedstad. I alt er 66 personer døde af sygdommen i Beijing, oplyser myndighederne. Dermed er hovedstaden langt hårdere ramt end Guangdong-provinsen i den sydlige del af landet, hvor det første SARS-tilfælde blev registreret i november. WHO: Kina er nøglen En WHO-talsmand, der i dag mødes med lederne fra ti sydøstasiatiske lande i Thailand siger til Reuters, at Kina er et nøgleland i forhold til at opnå fuld kontrol med sygdommen, som ifølge verdenssundheds-organisationen har toppet i andre SARS-ramte lande som Singaport, Vietnam, Hongkong og Canada. Den kinesiske premierminister Wen Jiabao har før mødet i Bangkok forsikret om, at de kinesiske myndigheder ikke længere underrapporterer sygdommen. 12 nye dødsfald i Hongkong Myndighederne i Hongkong siger dog i dag, at SARS-virussen har krævet 12 nye dødsfald, mens 15 nye SARS-smittet er føjet til listen. I alt 150 er døde af sygdommen i Hongkong, og 1.572 er smittet. Heraf er 92 meget alvorligt syge. Første SARS-tilfælde bekræftet i Sydkorea Sundhedsministeriet i Sydkorea bekræfter tirsdag, at det første, bekræftede tilfælde af SARS er fundet i landet. Sundhedsstyrelsens chef siger til britiske Reuters, at en mand i 40års-alderen tidligere på ugen kom hjem fra Kina med symptomer på SARS, og at mistanken nu er bekræftet. 13 andre patienter er under observation for SARS i Sydkorea.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























