En selvmordsbombe mod en café i Tel Aviv har tidligt i dag kostet to personer samt gerningsmanden livet. Op mod 50 andre er såret, oplyser israelske redningsfolk. Ramte populær bar Eksplosionen fandt sted på Mike's Place, der er en populær bar også blandt turister. Den ligger på havnepromenaden i byens travleste restaurantområde nær USA's ambassade og natklubben Dolphinarium, hvor 21 personer i juni 2001 blev dræbt af et selvmordsangreb. Blev afvist af sikkerhedsvagt Øjenvidner siger, at sikkerhedsvagten på Mike's Place afviste gerningsmanden ved indgangen, hvorefter han sprængte sig selv i luften. To militante palæstinensiske grupper har overfor det franske nyhedsbureau AFP taget skylden for angrebet. Hævn for drab »Angrebet blev udført af en martyr fra Tulkarem (på Vestbredden, red.) som hævn for al-Aqsa-medlemmet Mazen Erapeh, der for nylig blev dræbt i Nablus af israelske soldater. Angrebet var planlagt i fællesskab mellem al-Aqsa og al-Qassam Brigaderne«, siger han. Angrebet kommer få timer efter, at den moderate Mahmoud Abbas' regering er blevet godkendt, og få timer inden det palæstinensiske parlament mødes til edsaflæggelse. USA: Angreb vil ikke få lov at stoppe proces Abbas har lovet at sætte en stopper for det 'væbnede kaos' i de palæstinensiske områder, men både Hamas og Islamisk Jihad har afvist at nedlægge våbnene. Både FN og USA har fordømt morgenens angreb. Fra Washington lyder meldingen, at angrebet ikke vil få lov at sætte en stopper for bestræbelserne for fred i regionen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























