Efter årelange forsinkelser og politiske skandaler er det belgiske retssystem omsider ved at gøre sig klar til retssopgøret om en af landets værste kriminalsager i nyere tid - straffesagen mod Marc Dutroux, der står anklaget for pædofili, bortførelse og mord på fire piger i midten af 90'erne. En belgisk domstol i byen Liege afgjorde i dag, at sagen mod Dutroux kan begynde. I praksis bliver Dutroux og hans medtiltalte dog næppe stillet for en dommer før i slutningen af året og muligvis først i begyndelsen af 2004, selv om det nu er næsten syv år siden Dutroux blev anholdt i august 1996. To piger overlevede Domstolen i Liege afgjorde også, at Dutroux's hustru, Michele Martin, og yderligere to mistænkte, Michel Lelievre og Michel Nihoul, skal strafforfølges. I januar afgjorde en anden domstol ellers, at anklageren havde for få beviser til at retsforfølge Nihoul. To piger overlevede at blive bortført og mishandlet af Dutroux. De to blev fundet i tide i en hemmelig fangekælder under et hus i byen Charleroi, da politiet afslørede banden, og Dutroux vil også blive tiltalt for bortførelse og voldtægt af disse piger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce