Bjergbestiger skar sin arm af

Lyt til artiklen

En ung bjergbestiger, der blev fanget under en rullesten på en vandretur i staten Utah i USA, amputerede sin egen arm under albuen for at slippe fri. De 27-årige bjergbestiger, Aron Ralston, beskrives som en erfaren friluft-mand, han blev fundet af andre klatrere og bragt til hospitalet torsdag. Hans tilstand beskrives som alvorlig, men stabil og han vil komme sig helt, oplyser BBC online. Med en foldekniv Aron Ralston var på vandretur i Blue John Canyon i UTah, da hans højre arm blev fangt af en rullesten, som gled løs, da han støttede sig til den. Da han løb ud for drikkevand, besluttede han sig for at skære sin arm af under albyen. Han lavede en årepresse og skar armen af en med foldekniv, før han begav sig tilbage mod sin bil. På vejen tilbage blev han mødt af redningshold, alarmeret af venner, der undrede sig over, at han ikke var mødt på arbejde. Han forklarede det forbløffede personale på hospitalet, hvad der var sket og tilføjede, at han havde mistet en del blod. 'Den rigtige beslutning' En talsmand for redningskorpset kalder Ralston en »helt« og siger, at han tog den helt rigtige beslutning: »Redningsholdet har fortalt, at de aldrig ville have set ham under den rullesten. Vi ville kun have fundet ham, hvis vi var snublet over ham«, sagde han. Ralstons mor oplyser ifølge BBC, at han glæder sig til at komme sig så meget, at han kan komme tilbage i naturen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her