Antiamerikanske protester i Kabul

Lyt til artiklen

For først gang siden Talebanstyrets fald var der tirsdag antiamerikanske protester i Kabul. Omkring 300 demonstranter protesterede over de voksende usikkerhed, den langsomme genopbygning og forsinkelse i udbetalingen af de offentlige lønninger. Det oplyser det britiske nyhedsbureau Reuters. Nogle af demonstranterne ønskede, at USA skal trække sig ud af Afghanistan. De råbte slagmord mod de amerikanske styrker og erklærede, at de var parate til at kæmpe mod »Den amerikanske invasion«, som de havde kæmpet mod briterne og russerne i det 20. århundrede. 'Død over Bush' »Vi vil ikke have briterne og amerikanerne her!«, råbte en demonstrationsleder. »Vi vil have Islam til at regere landet. Vi vil have sikkerhed. Det har de ikke givet os, og vi vil have dem ud«, råbte en anden. »Død over Bush, død over Amerika«, lød andre protestråb. Demonstrationen var organiseret af et videnskabeligt center, der ledes af SediQ Afghan, en kendt afghansk filosof, der er kendt for sin kritik af det kommunistiske regime i 1980'erne, af Mujahideen-styret, der fulgte og også af Talebanstyret. Burka og internet Han har erklæret, at han vil fortsætte de fredelige demonstrationer indtil »kravene fra Kabuls indbyggere« bliver opfyldt. Blandt kravene er bedre sikkerhed, forbedringer i økonomien og fremskridt i genopbygningen. »De taler om genobygning, men i stedet bliver de selv rige«, sagde han til folkemængden. Han mener, at den eneste reelle forskel på nu og tiden under Taleban-styret er, at nogle kvinder er begyndt at gå uden burka og at man kan komme på internettet i Kabul.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her