Kina truer med dødsstraf for at sprede SARS

Lyt til artiklen

De kinesiske myndigheder truer nu med dødsstraf til dem, der spreder den farlige SARS-virus med vilje ved for eksempel ikke at overholde reglerne om karantæne. Kinas statsanklager og Højesteret har taget en allerede eksisterende lov i brug for at håndhæve de regler, som er indført, efter at et større udbrud af sygdommen blev kendt. Mange bryder karantæne Mens de kinesiske myndigheder i begyndelsen af udbruddet i november blev kritiseret for at være for tilbageholdende med oplysninger i forsøg på at nedtone problemets omfang, så kan lokale embedsmænd og læger nu blive straffet, hvis de tilbageholder informationer om SARS. Der er konstant meldinger om, at folk ikke vil lade sig indlægge og isolere, selv om de har fået konstateret smitten, ligesom mange har forsøgt eller ligefrem har brudt den karantæne, der er blevet pålagt på grund af smitten. Ikke godkendt af parlamentet Menneskerettighedsorganisationer synes, at straffen er for hård. »Der er tale om et brud på menneskerettighederne. Skærpelsen af loven er ikke godkendt af Folkekongressen«, siger Frank Lu, menneskerettighedsaktivist, i telefon til Reuters fra Hongkong. WHO, Verdenssundhedsorganisationen, som har udsendt advarsler mod spredning af smitten, erkender, at det er et drastisk skridt, kineserne har taget, men siger også, at det er nødvendigt for at få folk til at opføre sig ansvarligt. I Taiwan, som nu er det område i verden, der har tredjeflest tilfælde, har det været nødvendigt at indføre karantæne i to store hospitaler på øen. Gader ligger nærmest øde hen, i undergrundstogene skal man bære masker, og ingen bliver indskrevet i militæret. Godt nyt for Canada og Singapore Til gengæld er der godt nyt for Canada og Singapore. Begge lande har taget hårde skridt for at undgå spredning af smitten, og Canada er nu taget af WHOs liste. Det samme vil ske med Singapore om fem dage, så har landet været uden nye tilfælde i de krævede 20 dage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her