260 Baathfolk taget i razzia

Lyt til artiklen

I Bagdad og andre irakiske byer har de amerikanske styrker i de seneste dage foretaget en række anholdelser i håb om at komme resterne af den afsatte præsident Saddam Husseins tilhængere til livs. Tidligt onsdag morgen rullede amerikanske styrker ind i Saddam Husseins fødeby Tikrit, og ved en storstilet razzia blev 260 medlemmer af det afsatte regeringsparti Baath arresteret. En af de 55 eftersøgte er taget Saddam Hussein fandt mange af sine topfolk netop i Tikrit, og amerikanerne er overbevist om, at mange af dem har søgt tilflugt i byen, siden krigen i Irak brød ud. 230 af de personer, som blev anholdt under den natlige aktion, er løsladt. Udover de mange Baathmedlemmer er en af de 55 eftersøgte irakere, som det amerikanske militær har trykt på et sæt spillekort udleveret til de amerikanske soldater. Det drejer sig om spar knægt, hærchefen Ibrahim Ahmed Abed al-Sattar, bekræfter den amerikanske centralkommando i Dubai. Desuden blev flere generaler og officerer fra Saddam Husseins hær taget til fange. »Det var en meget vellykket operation«, siger major Mike Silverman til nyhedsbureauet AP. »Det gik meget nemmere, end vi havde troet, der blev ikke løsnet et eneste skud«, siger oberstløjtnant Mark Woemper. Bremers første pressemøde Også i Bagdad er foretaget mange anholdelser. Den tidligere chef for det amerikanske udenrigsministeriums terrorkontor L. Paul Bremer, som nu er leder af Irak i overgangsperioden, sagde torsdag på sit første pressemøde i Bagdad, at 92 mennesker blev arresteret i Bagdad alene onsdag. »Bare i den korte tid, jeg har været her, har jeg set, hvor meget ondt og ødelæggende, som Baathstyret står for. Det er et alvorligt sikkerhedsproblem«, siger Bremer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her