Israel har forstærket presset på den palæstinensiske leder Yassir Arafat efter søndagens selvmordsangreb mod Jerusalem, der dræbte ni personer foruden to bombemænd. Israel vil nu isolere Arafat totalt og siger, at udenlandske diplomater og politikere skal undlade at mødes med Arafat, hvis de vil mødes med israelske embedsmænd eller politikere. Grænseovergange lukket Israel har lukket grænseovergangene til Vestbredden og Gazastriben, og palæstinensere vil hverken kunne forlade eller tage til Israel. Tusindevis af palæstinensere med job i Israel vil blive berørt af forholdsreglen. I praksis indebærer skridtet, at israelerne omringer de palæstinensiske byer og forhindrer alle i at forlade elller komme til dem. Powell: Palæstinenserne må slå til mod terrorisme Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell, som er en kræfterne bag den såkaldte køreplan for fred i Mellemøsten siger, at palæstinenserne nu skal tage 'øjeblikkeligt og håndfast fat' og slå 'terrorismens infrastruktur' i stykker. Efter i går at have aflyst et vigtigt møde i USA, hvor Sharon skulle have drøftet den såkaldte køreplan for fred mellem Israel og palæstinenserne, indkaldte Sharon til et hastemøde i sin regering. Mødet blev afsluttet med en erklæring om, at Sharon er fast besluttet på at søge fred med palæstinenserne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























