De sidste 15 europæiske turister, der har været holdt som gidsler i Algeriet i over to måneder, er måske alligevel ikke befriet. En militær kilde i Algeriet sagde tidligere til Reuters, at gidslerne var på vej til Algeriet, men det afviser den algeriske hær til aften. Bekymring 17 turister blev af algeriske specialstyrker befriet fra deres bortførere i sidste uge, mens de 15 andre fortsat har været tilbageholdt et andet sted i Sahara-ørkenen, der har cirka samme størrelse som hele Europa. Mens de 17 befriede fløj hjem onsdag, har der været stigende bekymring for, hvad der er sket med de 15 tilbageværende turister, der endnu holdes fanget. Tyske medier: Befriet af faldskærmssoldater Tyske medier fortæller, at turisterne blev frigivet under en aktion foretaget af faldskærmssoldater i byen Ilizu 1.500 kilometer øst for Algier. Der er angiveligt sårede under aktionen. De 15 er ti tyskere, fire schweizere og en hollænder, og de forsvandt for mere end to måneder siden. Den Salafistiske Gruppe for Bøn og Kamp (GSPC) står bag bortførelserne ifølge algeriske oplysninger. GSPC, der blev dannet for fem år siden, menes at have forbindelser til Osama bin Ladens al-Qaeda netværk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























