Den mand, som mistænkes for at være hovedmanden bag de terrorbomber, som tidligere på måneden kostede 29 mennesker livet i Casablanca i Marokko, er død i sin celle, oplyser den marokkanske statsanklager ifølge Reuters. Ifølge statsanklageren er den formodede leder af angrebene død af en kronisk hjertelidelse og en leversygdom. Udenlandske mål Abdelhaq Moulsabbat blev anholdt i byen Fes, hvis fattigkvarterer er de radikalde islamisters tilholdssted. Terrorangrebene i Casablanca kom kun fire dage efter et omfattende terrorangreb i den Saudi-Arabiske hovedstad Riyadh, hvor mindst 34 personer blev dræbt. Angrebene i Casablanca havde et jødisk kulturcenter, en populær spansk restaurant og et kuwaitisk ejet hotel som mål.
Formodet terrorleder død i marokkansk fængsel
Lyt til artiklen