Bush og Chiracs forhold er lunere

Lyt til artiklen

Den amerikanske præsident George Bush og værten for det igangværende G8 topmøde Jaques Chirac gjorde i dag et alvorligt forsøg på at bløde op på det anstrengte forhold mellem de to lande. Siden Irakkrigen, som Frankrig højlydt erklærede sig som modstander mod, har de to præsidenter ikke været på talefod, men det var de i dag - i Evian. Mens søndagens møde mellem de to præsidenter var mere køligt, så var mandagens møde mellem de to langt mere positivt. De udtalte ligefrem ros til hinanden. Chirac roste Bush for hans politik i Mellemøsten, mens Bushs rosende ord til Chirac var mere personlige og gik på Chiracs kompetence, netop når det gælder Mellemøsten. Et spørgsmål, som Bush sagde, at han ville søge råd om hos Chirac, før han selv drager videre til topmøde i Egypten i håb om at få sat gang i Køreplan for Fred, skriver nyhedsbureauet Reuters. Chirac afholdt sig dog fra rosende ord om Bush personligt, men beklagede, at Bush måtte forlade G8-mødet. Han anerkender dog, at det er et vigtigt topmøde, som får Bush til at rejse videre. Enige om Iraks genopbygning Efter mødet sagde begge præsidenter desuden, at de er enige om, hvordan der skal fortsættes med genopbyningen af Irak. »Vi kan være uenige, men det behøver ikke betyde, at vi er behagelige over for hinanden«, sagde Bush efter mødet, mens han nød udsigten over Genéve-søen. Da alle G8-landene mødtes mandag morgen, sad Bush og Chirac for bordenden sammen, men Bush sad tydeligt anspændt og svarede kun franskmanden med enstavelsesord. I løbet af dagen er det dog lykkedes at finde fælles fodslag i flere spørgsmål, skriver Reuters.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her