Den amerikanske vicepræsident Dick Cheney kom på adskillige besøg hos CIA sammen med en toprådgiver i efteråret. Analytikere følte sig presset til at få deres vurdering af materiale om Irak til at passe med regeringens politik. Analytikere bearbejdede materiale om Iraks våbenprogrammer og landets forbindelse med al-Qaeda. Det skriver den amerikanske avis Washington Post torsdag. Sendte signaler Dick Cheney var i august sidste år en varm fortaler i den amerikanske regering for at indlede en militær operation i Irak og hans gentagne besøg hos CIA sammen med stabschefen I. Lewis Libby »sendte signaler, bevidst eller ubevidst om at et særligt resultatet var ønsket derfra«, siger en ansat i CIA til avisen. Washington Post kan ikke sætte nummer på antallet af Cheneys besøg hos CIA, men kilder beskriver det som »adskillige«. Det er ikke et enestående tilfælde, at en vicepræsident besøger efterretningstjenesten, men det er usædvanligt, skriver avisen. Kritik af efterretninger Andre ansatte fortæller til avisen, at de ikke oplevede Cheneys besøg som et forsøg på at lægge pres på de ansatte i CIA, men kritikken af Cheney kommer på et tidspunkt, hvor de efterretninger, som lå til grund for beslutningen om at gå i krig i Irak, kritiseres voldsomt. Efterretningsmaterialet hævdede, at Irak havde masseødelæggelsesvåben og forsøgte at genstarte sit atomvåbenprogram, men det er ikke lykkes for amerikanerne at finde de omstridte våben i Irak efter krigens afslutning. Cheneys talsmand ønsker ikke at kommentere oplysningerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























