Palæstinensere angreb grænseovergang

En af de fire israelske soldater, som blev dræbt, bæres væk. - Foto: AP
En af de fire israelske soldater, som blev dræbt, bæres væk. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Fire israelske soldater og tre palæstinensiske ekstremister blev søndag morgen dræbt og flere andre såret under et voldsomt skyderi ved den nordlige grænseovergang Erez mellem Gaza-striben og Israel. Israelsk radio oplyser, at palæstinenserne bar israelske uniformer, da de trængte over grænsen, og ifølge israelske militærkilder kom det til et heftigt skyderi. Det er det første angreb af sin art siden USA's præsident George W. Bush for en uge siden mødtes med den palæstinensiske premierminister Mahmoud Abbas og Israels premierminister Ariel Sharon for at tage de første skridt til en fredsplan. Tilbageskridt for køreplanen Morgenens angreb er for alvor et tilbageskridt for den palæstinensiske premierminister, som har lovet at afvæbne de militantiske palæstinensiske grupper. Nyhedsbureauet Reuters modtog efter angrebet et brev, hvori Hamas, Islamisk Jihad og al-Aqsa-martyrernes brigade i fællesskab tager ansvar for angrebet. Den sidstnævnte gruppe har forbindelser til Yassir Arafats Fatah-gruppe. »I dag er palæstinensernes blod forenet i modstandskampen«, sagde Hamas-lederen Abdel-Aziz al-Rantissi. Videooptagelse med de tre palæstinensiske angrebsmænd På en videooptagelse frigivet af de tre militante grupper ses de tre palæstinensiske angribere siddende ved et bord med håndgranater, rifler og Koranen foran sig. »Vi sværger over for Gud, at vores modstand, vores Jihad, vil fortsætte, så længe der er en besættelse af Palæstina«, sagde en af de tre, som angiveligt er medlem af al-Aqsa. En talsmand for den israelske regering tilskynder Mahmoud Abbas til at gøre alvor af sine ord og tage skridt til at afvæbne de militante grupper, hvis fredsprocessen skal fortsætte. På topmødet i Aqaba tidligere på ugen gav den amerikanske præsident George W. Bush en kraftig opfordring til den israelske premierminister om at trække sig tilbage fra nogle af de 60 bosættelser, men det er ikke sket. Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell siger i et interview med tv-stationen CNN: »Der vil altid vil være terrorister, som vil forsøge at stoppe fredsprocessen, men det må ikke ske, fredsarbejdet må fortsætte«, sagde Powell.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her