Balkan får en stor gulerod

EU's fattige fætre på det vestlige Balkan var også inviteret med til festen, da EU i går afsluttede tre dages topmøde i den græske ferieby Porto Carras. Gaver med hjem De fem lande på det vestlige Balkan; Albanien, Serbien-Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Makedonien og Kroatien, fik endda gaver med, da de rejste hjem. Sidste dag på topmødet var nemlig helliget EU's samarbejde med de fem lande, og målet er på lang sigt, at de skal optages som medlemmer i EU. »Processen med at forene Europa er ikke slut, før landene på Balkan er blevet medlemmer af EU«, siger formanden for EU-kommissionen, Romano Prodi. Langt efter naboerne De fem lande håber også alle på medlemskab. De er langt bagefter deres øvrige naboer på Balkan, Slovenien, Bulgarien og Rumænien, der enten er blevet optaget i EU eller godt på vej til at blive det. Krig, etniske konflikter og økonomisk sammenbrud har præget det sidste tiår i området og har ført til massiv arbejdsløshed, kriminalitet og korruption i de fem lande, og EU yder allerede omfattende bistand til området for at få sat skub i økonomien. Flere penge Men Grækenland, som har EU's formandskab i øjeblikket og er nabo til området, har gjort en styrket indsats over for det vestlige Balkan til en topprioritet det sidste halve år og har stillet forslag om en massiv forøgelse af den økonomiske bistand. De andre EU-lande gik i går med til, at området får yderligere 1,5 milliard kroner over de næste tre år - oven i de cirka 35 milliarder kroner, landene modtager i årene 2000-2007. »Vi vil fremme en bæredygtig udvikling i de lande og fremme investeringer, så de kan overvinde deres problemer«, siger den græske statsminister og EU-formand, Costas Simitis. Ingen blakocheck Men der er ikke tale om en blankocheck. Hvis landene fortsat skal nyde godt af EU's pengekasse og gøre sig håb om på sigt at blive optaget i unionen, så skal de selv yde et bidrag. Først og fremmest skal de gribe ind over for kriminalitet og korruption, men listen over EU's krav til de fem lande er lang. Reformer Landene skal gennemføre en lang række reformer, så de får en fungerende markedsøkonomi, der kan skabe arbejdspladser og få bugt med den høje arbejdsløshed. De skal desuden forpligte sig til at indføre en lang række regler om blandt andet frihandel, visumfri bevægelighed, privatiseringer og miljøbeskyttelse. Processen med at forene Europa er ikke slut, før landene på Balkan er blevet medlemmer af EU Endelig forpligter landene sig også til fuldt ud at samarbejde med FN's krigsforbryderdomstol i Haag, hvilket også har været en kilde til kontroverser med flere af landene, som har været meget uvillige til at udlevere mistænkte krigsforbrydere. Skal opfylde forpligtelser Og Romano Prodi slår fast, at der ikke vil blive ventet på de lande, som ikke gør nok for at leve op til kravene. »Landene på det vestlige Balkan behøver ikke at blive optaget på en gang. Hvert enkelt land skal opfylde deres forpligtelser og kriterierne«, siger Romano Prodi. Det er dog meget svært at sætte en realistisk tidsramme for, hvornår de fem lande kan blive optaget. Kroatien har allerede søgt om medlemskab, og Makedonien vil gøre det samme senere i år. Optimisme Kroaterne forventer meget optimistisk, at de kan blive optaget allerede i 2007-08 sammen med Bulgarien og Rumænien, en tidsramme som dog virker meget urealistisk. Det er dog de andre lande, der volder de største problemer. NATO eller EU har tropper i både Makedonien, Bosnien og i Kosova, hvor etniske konflikter stadig lurer under overfladen. Og både Serbien-Hercegovina og Albanien har store problemer med økonomi og korruption. EU lægger dog også vægt på, at de fem lande skal være bedre til at arbejde sammen, for at løse problemerne, og den opfordring vil blive fulgt, siger Kroatiens præsident, Stjepan Mesic. »Vi er nødt til at arbejde sammen på Vestbalkan og vores optagelse i EU kan afhænge af det«, siger han.