Budgetunderskuddet i delstaten er på 38,2 milliarder dollar (245 millioner kroner), og Californien fungerer for første gang udelukkende for lånte penge, skriver CNN. Californien har det værst af alle og løber måske tør for penge i slutningen af august. Staten kan ikke låne flere penge medmindre en budgetaftale kommer i hus. Ligesom andre delstater er Californien ramt af den økonomiske afmatning i USA. Situationen forværres af, at præsident George W. Bushs regering har begrænset de føderale tilskud til de enkelte stater. I Californien betyder det, at skoler, universiteter og andre ikke får deres tilskud. Upopulær guvernør Beslutningsprocessen var stærkt påvirket af, at modstandere af den demokratiske guvernør, Gray Davis, forsøger at afsætte ham gennem et folkeligt initiativ. En bestemmelse i den californiske lovgivning giver mulighed for, at vælgerne ved en folkeafstemning kan afsætte guvernøren i utide. Gary Davis er ærgerlig over, at der endnu ikke er fundet en aftale. »Vi har stadig en mulighed for at finde en fælles aftale. Hvis det ikke lykkes vil det være uansvarligt og farligt«, siger Gary Davis til CNN. Det kræver to tredjedels flertal at få en aftale igennem, og selv om Demokraterne har flertal, skal de bruge Republikanernes støtte for at få en budgetaftale igennem.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg