Den palæstinensiske præsident, Yassir Arafat, langer kraftigt ud efter sin premierminister, Mahmoud Abbas, som han beskylder for at have »forrådt det palæstinensiske folks interesser«, skriver den israelske avis Ha'aretz i dag. Selv nogle af Arafats nærmeste medarbejdere var overrasket over det voldsomme udfald, der blev fremsat under Arafats møde med FN-udsendingen Terje Rød-Larsen, fortalte en kilde, der havde været til stede ved mødet, til avisen. Intern kritik Ifølge diplomatiske kilder svarede nordmanden Rød-Larsen ved at understrege vigtigheden af at støtte den fredsproces, som Abbas har indledt med israelerne. Abbas er de seneste dage blevet udsat for hård intern kritik, fordi han ikke har kunnet presse Israel til at løslade tusindvis af palæstinensiske fanger fra israelske fængsler.
Arafat bag kraftigt udfald mod Abbas
Lyt til artiklen