Landmænd sender protestbreve med gylle

Lyt til artiklen

Lovgiverne har indført en ny skat på får, køer og andet kvæg, hvis ekskrementer mistænkes for at udlede drivhusgasser. I alt skal bønderne hoste op med 30,5 millioner kroner, som skal bruges til forskning i gasudledningen, og det huer ikke de vrede bønder. I fællesskab er de begyndt at sende breve til parlamentsmedlemmer for at udtrykke deres vrede, og efter indholdet at dømme mener de det alvorligt: Brevene er fyldt med ko- og fåregylle. Sundhedsfare for postmedarbejdere Det vides endnu ikke, om bønderne får held til at få skatte lavet om, men det New Zealandske postvæsen er allerede godt træt af protesten. Det oplyser, at brevene udgør en sundhedsfare for postmedarbejderne, og en talsmand, Ian Long, siger, at det er ulovligt at sende breve med den slags indhold. »Vi er bekymrede for vores medarbejderes sikkerhed og sundhed. Politiet har fortalt os, at de vil retsforfølge bønderne, hvis de kan bevise forseelsen«, siger han, der fortæller, at de postarbejdere, der sorterer posten, må bruge beskyttende handsker og anbringe mistænkelige kuverter i særlige tasker. Plettede kuverter i parlamentet I det New Zealandske parlament oplyser sikkerhedsfolk, at de har fundet et par plettede og fugtige kuverter i deres post. Det skønnes, at de millioner af får, køer og andre dyr, der græsser på de New Zealandske bakker, står for 55 procent af landets udledning af drivhusgasser. Landets landbrugsminister Jim Sutton siger, at udledning af drivhusgasser er verdens største miljømæssige problem. 'Vi bliver nødt til at gøre noget ved det', siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her