Korporal Todd Pruden oplyser, at styrker fra den 101. Luftbårne Division blev beskudt med små våben og raketdrevne granater. Han var ikke i stand til at fortælle præcis hvor og hvornår. Den 101. Luftbårne Division er stationeret i området omkring byen Mosul, hvor Iraks væltede diktator Saddam Husseins to forhadte sønner tirsdag blev dræbt efter en ildkamp med styrker fra divisionen. Flere modstandsgrupper har erklæret, at de ser det som deres opgave at hævne drabene på Saddam Husseins sønner. Der er tale om det seneste af næsten daglige, dødelige angreb på de amerikanske besættelsesstyrker i Irak. Alene de seneste fem dage er i alt ni amerikanske soldater blevet dræbt under overfald i Irak. I alt er der efter 1. maj, ifølge Reuter, dræbt 44 amerikanske og 6 britiske soldater i kamp. Antallet af omkomne ved ulykker efter 1. maj er henholdsvis 57 og fire. Guerillakrig I sidste uge erkendte den amerikanske general John Abizaid, at de amerikanske soldater i Irak befinder sig midt i en klassisk guerillakrig, og de bliver nødt til at tilpasse sig den stadig mere organiserede modstand. På et pressemøde sagde Abizaid, at modstanden primært kommer fra tidligere medlemmer af Saddam Husseins regeringsparti, efterretnings- og sikkerhedstjenesten samt den særlige Republikanergarde. »De står for det, jeg vil kalde en klassisk guerillakrig mod os. Teoretisk set er det en lav-intensitets konflikt, men uanset, hvad man kalder det, er det krig«, sagde han
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview