Israels premierminister, Ariel Sharon, har ikke tænkt sig at efterleve de amerikanske opfordringer om at stoppe opførelsen af det omstridte sikkerhedshegn på Vestbredden. »Opførslen af sikkerhedshegnet vil fortsætte«, fastslog Sharon på en fælles pressekonference efter sit møde med præsident George Bush i Det Hvide Hus. Bush understregede, at den amerikanske regering fortsat vil diskutere "dette følsomme emne" med israelerne. Når hegnet er færdig, vil den sno sig gennem 900 kilometer og markere en ny adskillelse mellem Vestbredden og Israel, fordi den flere steder vil strække sig langt ind på Vestbredden for at omfavne en jødisk bosættelse. Men selv om flere bosættelser dermed bliver inddæmmet af hegnet, er det alligevel forhadt blandt bosætterne. Hadet, fordi den afskærer dem fra det, som de betragter som deres bibelske land i de besatte områder. Palæstinensisk kritik Sharons udtalelse udløste straks en skarp kritik fra den palæstinensiske informationsminister, Nabil Amr, der kaldte den "udelukkende negativ". Sharon tilføjede dog, at der vil blive "gjort alt for at minimere krænkelser af den palæstinensiske befolknings dagligdag". Efter et møde i sidste uge med Abbas kaldte Bush det israelske hegn på Vestbredden for et "problem" for fredsprocessen, fordi "det er meget svært at opbygge tillid mellem palæstinenserne og israelerne... med en mur snoende sig gennem Vestbredden". Opmuntringer Bush har endnu aldrig lagt så stort pres på israelerne som sin far, den første præsident George Bush. Unge Bush anvendte da også - i hvert fald offentligt under pressemødet i Det Hvide Hus' rosenhave - særdeles høflige formuleringer. »Jeg opmuntrer ministerpræsidenten til at tage yderligere skridt for at forbedre palæstinensernes daglige livsbetingelser. Israelere og palæstinensere fortjener de samme muligheder for at leve en normal tilværelse uden frygt, had, vold og chikanerier«, sagde Bush, men tilføjede: »Jeg opfordrer også ministerpræsidenten til nøje at vurdere alle konsekvenser af Israels handlinger, når vi bevæger os frem ad vejen mod fred«. Ikke flere frigivelser af palæstinenske fanger På et andet ømtåleligt område sagde Sharon ifølge nyhedsbureauet AP, at han og Bush var blevet enige om, at palæstinensiske fanger »med blod på hænderne« ikke vil blive løsladt. Abbas krævede under sit besøg i USA, at 7.000 palæstinensere bliver løsladt. I et forsøg på at styrke Abbas' position over for den palæstinensiske præsident, Yassir Arafat, har Israel løsladt enkelte fanger og lovet at sætte yderligere flere hundreder på fri fod.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























