Mindst 52 personer har mistet livet, og 150 er såret efter en eksplosionsulykke i en landsby i det nordlige Pakistan, skriver BBC Online. Årsagen til ulykken menes at være forårsaget af en brand i en lagerbygning fuld af dynamit til vejbyggeri. Landsby 'nærmest udslettet' Ifølge BBC's korrespondent i Islamabad er landsbyen i Diamir-provinsen, der ligger ca. 500 km nord for den pakistanske hovedstad, nærmest udslettet efter ulykken. Antallet dræbte ventes at stige yderligere. Forsøgte at slukke brand Ulykken skete, da landsbybeboerne var strømmet til for at hjælpe med at slukke en brand i bygningen uden at vide, at den rummede sprængstoffer. Branden førte til en større eksplosion, der udløste en række mindre følgeeksplosioner, rapporteres det fra landsbyen. Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP skyldtes branden en kortslutning i det elektriske system i bygningen. Bygningen er bygget i træ og stod hurtigt i flammer. Forskrifter tages ikke alvorligt Pakistan er før blevet ramt af lignende ulykker, bl.a. fordi regeringen og byggerivirksomhederne sjældent følger sikkerhedsforskrifterne vedrørende opbevaring af sprængstoffer. I 1988 eksploderede et hemmeligt ammunitionslager i byen Rawalpindi med 150 ofre som følge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























