Til den amerikanske tv-station CNN sagde Charles Taylor: »Vi har opfyldt den liberianske grundlovs bestemmelser. Vicepræsidenten vil blive indsværget mandag«. Parlamentet i Liberia var indkaldt til et ekstraordinært møde i dag for at diskutere præsident Taylors afgang, idet han tidligere har afvist formelt at meddele sin afsked. Det ekstraordinære møde i Senatet og Kongressen i Capitol Hill, Liberias parlament, fandt sted bag lukkede døre. Løfte til mæglere Tidligere meddelte Taylors talsmand, Vanii Passewe, det franske nyhedsbureau AFP, at den hårdt trængte leder ikke ville tale på fællesmødet, men understregede, at han ville overdrage magten på mandag. Det har han lovet de vestafrikanske mæglere, der forsøger at få afsluttet det vestafrikanske lands anden borgerkrig inden for et årti.
Liberias præsident træder tilbage mandag
Lyt til artiklen