To selvmordsbomber i Israel

To blev dræbt og ti såret, da selvmordsbomben ramte et indkøbscenter ved Tel Aviv. - Foto: AP
To blev dræbt og ti såret, da selvmordsbomben ramte et indkøbscenter ved Tel Aviv. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Et indkøbscenter i byen Roos Haayin ved Tel Aviv i Israel blev i formiddag ramt af et selvmordsattentat, rapporterer israelsk radio. Den israelske avis Haaretz citerer politiet for at sige, at mindst et menneske blev dræbt, foruden gerningsmanden, og at op imod 10 mennesker er såret. Tilstanden for to af de sårede rapporteres alvorlig. Politiet afspærrede omgående området ved indkøbscenteret, der ligger nær ved den såkaldte grønne linje mellem Israel og Vestbredden. Politiet var alarmeret Kort før attentatet gik politiet i alarmberedskab på grund af rapporter om, at en selvmordsterrorist planlagde at gå i aktion. Efter attentatet giver talsmænd for islamisk Jihad og fra en anden militant gruppe - Hamas - Israel skylden for, at våbenhvilen er brudt sammen, men ingen af grupperne tager skylden for attentatet. Selvmordsbomber skudt af soldater En times tid senere lød en eksplosion ved et stoppested for blaffere foran den store israelske bosættelse Ariel på Vestbredden. En israeler blev dræbt og to såret ved eksplosionen, der ifølge politiet formentlig indtraf, da sprængstoffet på en selvmordsterrorist eksploderede, fordi han blev skudt. Den seneste selvmordsbombe i Israel fandt sted den 7. juli.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her