Nye dødsdomme i Marokko

45 mennesker mistede livet ved terrorbomberne den 17. maj i Casablanca. - Foto: AP
45 mennesker mistede livet ved terrorbomberne den 17. maj i Casablanca. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Fire mænd er blevet dømt til døden i Marokko for at have deltaget i planlægningen af selvmordsbomberne, der dræbte 45 mennesker i Casablanca i maj måned. De fire mænd er blandt 87 personer, der var anklaget for at tilhøre den yderligtgående muslimske organisation Salafia Jihadia. Opfordrer til terror Tre af de dømte deltog i aktionen med selvmordsbomber, som de af ukendte grunde ikke udløste. Den fjerde mand deltog i bombesprængningerne. Én af de dømte var et ledende medlem af organisationen Salafia Jihaidia, der er fortaler for angreb mod amerikanske og jødiske interesser i Marokko. Myndighederne mener også, at organisationen er kædet sammen med Osama bin Ladens terrornetværk. Sikkerhedsopbud De øvrige anklagede fik domme fra ti måneders fængsel og op til livstid. Retssagen var præget af et enormt sikkerhedsopbud, og de tiltalte var anbragt bag skudsikkert glas. Da dommen blev afsagt råbte de tiltalte »Gud er stor«, rapporterer BBC. En spansk restaurant, det belgiske konsulat, et hotel og et jødisk center var målene for terrorangrebne i Casablanca, der er Marokkos økonomiske centrum. Blandt ofrene var 12 selvmordsbombemænd. Dansk statsborger dømt til døden I begyndelsen af juli blev den danske statsborger Omar Maarouf med marokkansk baggrund, dømt til døden i Marokko. Han blev sammen med 30 anholdt før selvmordsaktionen i Casablanca. Det er uvist, hvilke handlinger Omar Maarouf er fundet skyldig i. Den skrevne dom er ikke offentliggjort, men afhøringsrapporterne fra sagen viser, at han var tiltalt for forsøg på drab, bombeattentat og for at tilhøre organisationen Salafia Jihadia. I alt fik ti personer dødsdomme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her