FN skal have en mere central rolle i Irak. Disse nye toner fra den britiske udenrigsminister Jack Straw kommer efter gårsdagens mordbombe i FN-hovedkvarteret i Bagdad, der kostede mindst 20 mennesker livet. Ifølge Jack Straw er USA og Storbritannien klar til i højere grad at give FN ansvaret for sikkerhedsopgaver i Irak. »I lyset af den tragedie, der er sket i Bagdad, er FN's rolle og mandat øverst på min dagsorden. Vi er meget villige til at tage en diskussion med vores partnere i FN's sikkerhedsråd om, hvordan FN's rolle i forhold til sikkerheden i Irak kan styrkes«, siger Straw. Nye toner fra USA og Storbritannien Udmeldingen adskiller sig fra koalitionens hidtidige holdning. Koalitionen har indtil nu stået fast på, at man ikke vil overlade ansvaret for Iraks sikkerhed til FN. Istedet har USA presset på for at få en 'koalition af villige' til at sende troppekontingenter. Indtil nu har 17 lande sendt små troppeenheder til Irak, blandt dem Danmark. Men briterne, der havde 46.000 mand i det sydlige Irak ved krigens slutning, har allerede skåret deres tropper ned til blot 11.000. Så i dag er der blot 141.000 amerikanske og 20.000 andre tropper i landet. Manglen på et klart FN-mandat afholder militært tunge lande som Frankrig, Tyskland og Indien fra at være med. Men efter gårsdagens bombeattentat åbnes der nu op for, at koalitionen vil give flere beføjelser til FN. Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, har allerede talt med sin amerikanske kollega Colin Powell om emnet - der bliver taget op igen i morgen, når Straw ankommer til FN's hovedkvarter i New York. Kofi Annan: Sikkerheden ikke optimal Jack Straws løfte kommer efter FN's kritik af sikkerheden i Bagdad. FN's generalsekretær Kofi Annan kritiserede ved et pressemøde i dag indirekte USA for at have undervurderet opgaven med at etablere sikkerhed og genopbygge Irak. »Vi havde håbet, at koalitionens tropper på nuværende tidspunkt havde sikret landet, så vi var i stand til at udføre vores job«, siger Annan. Tidligere i dag kom Kofi Annans talsmand, Fred Eckhard, med en lignende udtalelse: »Vi er fuldstændig afhængige af koalitionsstyrkerne. Selvfølgelig slår angrebet tvivl om, hvorvidt vores medarbejdere kan arbejde i sikkerhed«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























