Før tirsdagens attentat mod FN's bygning i Bagdad takkede FN nej til den amerikanske hærledelses tilbud om at sende ekstra soldater til bygningen, oplyser den britiske tv-station BBC. Oplysningen kommer som en overraskelse for FN's generalsekretær Kofi Annan, der i går indirekte anklagede USA og Storbritannien for at nedprioritere bevogtningen af hovedkvarteret. »Jeg ved ikke, om FN-folkene afviste tilbud om beskyttelse, men hvis de gjorde, var det ikke en korrekt beslutning«, lyder det fra Kofi Annan. Beslutningen burde træffes af USA Generalsekretæren mener dog stadig, at USA har et væsentligt ansvar for den manglende sikkerhed: »Den slags beslutninger skal ikke træffes af dem, der skal beskyttes. Den skal træffes af dem, der er ansvarlige for lov og orden, og som sidder på efterretningstjenesterne«, siger Kofi Annan. Kun to FN-ansatte forlader Irak FN har besluttet at blive i Iraks urolige hovedstad på trods af mordbomben, der dræbte 20 mennesker - heriblandt FN's særlige udsending, Sergio de Mello. Organisationen har evakueret 20 sårede til Jordan. Derudover har man tilbudt alle 300 ansatte frivillig orlov og hjemrejse, men indtil videre har kun to takket ja og forladt Irak. Sandsynligvis selvmordsbombe Den seneste efterforskning har vist, at der efter alt at dømme var tale om en selvmordsbombe. Man har fundet menneskerester inde i den lastbil, der indeholdt bomben, og det tyder på, at eksplosionen blev udløst af en person inde i bilen. Den kraftige bombe lavede et to meter dybt og fem meter bredt krater udenfor FN-bygningen - det tidligere al-Canal Hotel i Bagdads nordøstlige del. Rester efter bomben er blevet fundet næsten 500 meter væk, og amerikanske bombeeksperter vurderer, at den har vejet over 600 kilo.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























