Den islamiske Hamas-bevægelse opfordrer den palæstinensiske ministerpræsident Mahmoud Abbas til at træde tilbage - og til straks at forlade palæstinensisk land. Hermed erklærer Hamas åben krig mod det palæstinensiske selvstyre. Sværger hævn Den direkte årsag til Hamas' vrede er det israelske missilangreb, der dræbte Ismail Abu Shanab - en af Hamas' ledere og talsmænd - og hans to livvagter. Bevægelsens grundlægger, Sheikh Ahmad Yassin, svor hævn: »I vil betale dyrt for denne forbrydelse«. Hundredvis af Hamas-tilhængere samledes torsdag aften foran Abu Shanabs hjem i Gaza, hvor de råbte »Død over Israel«. I samme åndedrag fordømte de Mahmoud Abbas og Køreplanen for Fred. Tog ansvar for selvmordsangreb Vreden imod Abbas skyldes hans erklærede planer om storstilet afvæbning og arrestation af Hamas' og Islamisk Jihads ledelse og medlemmer. Hamas og Islamisk Jihad påtog sig sammen skylden for et selvmordsterrorangreb i Jerusalem tirsdag, der kostede 20 mennesker, heriblandt 6 børn, livet. Israel fastholder, at Abu Shanab personligt stod bag planlægningen af tirsdagens angreb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























