Båndoptagelser af telefonsamtaler foretaget om morgenen den 11. september 2001 fra tvillingetårnene på Manhatten, bliver nu offentliggjort. Mere end 30 af ofrene nåede at lave en sidste telefonsamtale før tårnene styrtede sammen, og offentliggørelsen har trukket ud, fordi havnemyndighederne - der ejede World Trade Center - har modsat sig det. Svært at acceptere Men efter at en amerikansk domstol nu har besluttet at historien skal offentliggøres, har havnemyndighederne valgt ikke at appellere dommen - og i stedet appellere til medierne om ikke at offentliggøre »grusomme eller personlige detaljer« Mange af de pårørende har meget svært ved at acceptere offentliggørelsen. »For mig og mine børn er det som at blive slået i ansigtet - som om det hele sker igen«, siger Leila Negron, hvis mand, Peter, omkom den 11. september. Delte meninger En anden af de pårørende, Laurie Tietjen, der mistede sin bror i angrebet, er bange for at medierne vil gentage enkelte ting igen og igen. »Folk vil lede efter skrækhistorierne, ikke de gode ting«, frygter hun og fortsætter: »Mange af oplysningerne er ret personlige, og det gør det ikke bedre at få det ud til offentligheden. Det vil kun skade de pårørende«. Men ikke alle de pårørende har det sådan. Monica Gabrielle, der mistede sin mand, Richard, ser anderledes på sagen. »Forhåbentlig er der en hel del informationer der kan belyse hvad der gik galt , hvad der kan gøres bedre og hvad der gik godt«, siger hun. Båndudskrifterne bliver offentliggjort torsdag aften amerikansk tid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























