Hollywood-stjernen Arnold Schwarzeneggers far var medlem af den nazistiske organisation SA og deltog som sergent fra første færd i Anden Verdenskrig. Det afslører det østrigske magasin Profil, der udkommer mandag, og som dermed kaster grus i den østrigsk-fødte Schwarzeneggers valgmaskineri forud for næste måneds guvernørvalg i Californien, skriver Ritzau. Var med ved fronten Profil har fået fat i Gustav Schwarzeneggers soldaterstambog, der ifølge magasinet afslører, at stjernens far var langt mere involveret i nazismen, end det hidtil har været kendt. Han var ikke blot medlem af Hitlers parti NSDAP. Gustav Schwarzenegger var med ved fronten i Polen, Frankrig, Litauen og Sovjetunionen, og meldte sig i maj 1939 ind i nazisternes Sturmabteilung, SA. Det var SA, der stod bag ødelæggelserne af jødiske synagoger og ejendomme i krystalnatten den 9. november 1938. Har tidligere taget afstand fra faderens fortid Schwarzeneggers far døde for 31 år siden, men hans yngste søn deltog ikke i begravelsen. Schwarzenegger har tidligere taget afstand fra sin fars nazistiske fortid, som han i interviews har betegnet som irrelevant. Skuespillerens talsmand Rob Stutsman sagde søndag ifølge det østrigske nyhedsbureau APA, at Arnold Schwarzenegger skammer sig over sin fars fortid, og at hans holdninger ikke stemmer overens med faderens. Arnold Schwarzenegger har også andre fortidsminder at slås med i den californiske valgkamp. Således har et interview fra 1977 vakt stor opmærksomhed, fordi den unge bodybuilder Schwarzenegger heri fortæller om at have deltaget i et orgie og røget marihuana.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























