I løbet af kun seks timer lykkedes det to selvmordsbombere at dræbe ialt 15 mennesker og såret mere end 50 ved to angreb, først i Tel Aviv og senere i Jerusalem. Den militante, palæstinensiske gruppe Hamas tog sent tirsdag aften ansvaret for begge selvmordsbomber. Den første fandt sted ved et busstoppested uden for en kaserne i Tel Aviv, hvor mange soldater stod og ventede på transport hjem. Udover bombemanden selv blev otte soldater ved dette attentat. 15 andre blev såret, heraf flere alvorligt. Tzrifin-kasernen er en af de største i det centrale Israel. Nyt angreb seks timer efter Det andet selvmordsangreb fandt sted klokken 23.20 i Café Hillel, som er en af de mange restauranter på gaden Emek Refaim i Jerusalems tyske kvarter. Syv blev dræbt og mindst 40 blev såret. Ifølge Jerusalems politichef Mickey Levy kom sikkerhedsvagten og selvmordsbombemanden i håndgemæng, og det lykkedes selvmordsbombemanden at komme indenfor i cafeen, hvor han sprængte sig selv i luften, oplyser den israelske avis Ha'aretz online. Ventet efter angreb på Hamas-leder Efter flere advarsler om bombeangreb var sikkerhedsstyrkerne i Israel i højeste beredskab hele dagen. Det var ventet, at palæstinenserne ville hævne israelernes forsøg på at dræbe Hamas' åndelige leder sheik Yassin. Hamas-gruppen Izz el-Din al-Qassam Brigader sagde i en udtalelse på tv-stationen al-Jazeera: »Vi havde jo sagt til zionisterne, at det var hævnens time«. Israelske luftangreb har siden den 21. august kostet 12 militante islamister livet som led i en israelsk plan om at opspore og dræbe medlemmer af militante islamiske grupper. Som så ofte før fandt angrebene sted, mens den israelske premierminister Ariel Sharon var bortrejst. Han overvejer ifølge Reuters nu at afbryde sit besøg i Indien og rejse hjem på grund af de seneste angreb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























