Ministermødet i Verdenshandelsorganisationen WTO i den mexicanske by Cancun fik en dramatisk start i aftes, dansk tid, da en sydkoreansk mand stak sig selv ihjel i en protest mod dårlige vilkår for et flertal af verdens bønder. »Vi beklager alle denne sørgelige begivenhed«, sagde WTO's generalsekretær, Supachai Panitchpakti, efter meddelelsen om, at den 55-årige Lee Kyang Hae havde stukket sig ihjel under en demonstration, som udviklede sig til sammenstød mellem de protesterende og mexicansk politi. Vidner så den sydkoreanske mand klatre op i et sikkerhedshegn med et banner med påskriften »WTO dræber bønder«.
Mand begår selvmord i protestaktion ved WTO-møde
Lyt til artiklen