Lederen af det norske Arbeiderparti, Jens Stoltenberg, reagerer med dyb sorg over, at hans nære ven gennem 20 år, den svenske udenrigsminister Anna Lindh, er død. »Det er med chok og dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om, at Anna Lindh er død. Med dette har Sverige og Socialdemokratiet mistet et fint menneske og en fremragende politiker«, siger Stoltenberg i en kommentar til det norske nyhedsbureau NTB. 'Engageret og modig' »Hun var en engageret og modig kvinde. Hendes engagement vil leve videre«, siger Stoltenberg. »Nu går mine tanker først og fremmest til familien og hendes nærmeste«. Et minuts stilhed i Berlin I Forbundsdagen i Berlin afbrød parlamentarikerne torsdag morgen finanslovsdebatten og holdt et minuts stilhed til ære for den svenske udenrigsminister Anna Lindh. Parlamentsformand Wolfgang Thierse havde forinden meddelt, at Anna Lindh ikke havde overlevet onsdagens knivoverfald. »Jeg kan kun udtrykke vores foragt for denne handling og udtale vores medfølelse med de pårørende«, sagde socialdemokraten Thierse, der på forbundsdagsmedlemmernes vegne også udtrykte solidaritet med det svenske folk, parlamentet og regeringen. Også den tyske udenrigsminister Joscka Fisher mindes Anna Lindh, som han kalder »en stor europæer, en stor udenrigsminister og en rigtig god ven«. »Vore tanker går til hendes familie, til hendes venner, kolleger i regeringen. Vi håber, at morderen pågribes hurtigt, og at han får en retfærdig straf«, sagde Fischer. Straw: En god ven Den britiske udenrigsminister Jack Straw har torsdag morgen beklaget sin svenske kollegas død dybt. Uanset at de to var uenige politisk, ikke mindst om Irakkrigen, betragtede Straw Lindh som en 'god ven', der repræsenterede 'det bedste ved Sverige og ved Europa'. 'Et uoverskueligt tab' Den britiske minister for Europa Dennis MacShane betegner Anna Linds død som et »uoverskueligt« tab for europæisk politik. »Hun ville være blevet en meget vigtig figur, tror jeg. En fremtidig statsminister i Sverige, en vigtig figur på den europæsike og internationale scene«, sagde han. »Alle holdt af hende«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























